Opfør dig ikke som et svin, bare fordi du har hyret erhvervsrengøring!

26 april 2021 anders_lundtang_hansen

Det kan nogle gange være utroligt at se, at nogle kontortyper kan have deres slips siddende perfekt og have et skræddersyet jakkesæt på, mens de ikke kan finde ud af at sætte opvasken i opvaskemaskinen korrekt.

Det er også tit de samme mennesker, der kan finde ud af at lukke salgsaftaler verden over og få virksomheder til at vækste på en måde, så det giver genlyde i hele branchen – men som er ligeglade med, om deres affald rammer deres skraldespand på kontoret eller ej.

Man skulle ellers tro, at mennesker, der er nået så langt i karrieren, har fået en god opdragelse og kan finde ud af at gøre rent efter dem selv, men sådan lader det åbenbart ikke til at være.

For hvis man har ansat nogle til at klare mindre og større opgaver med at gøre rent i ens firma, måske efter kontortider, så er der en attitude på nogle steder med: Her bliver der gjort rent for mig!

Andre sviner endda med vilje, fordi de ved, at der bliver gjort rent.

Hav og udvis respekt for erhvervsrengøringen

Man kan have hyret erhvervsrengøring, fordi man gerne vil have stedet til at tage sig pænt ud, når man får gæster, og man arbejder og har så travlt, at man ikke har tid til at gøre det selv.

Men det skal jo også give et godt arbejdsklima for de ansatte på stedet, så de ikke skal arbejde i skidt eller sure lugte.

Alligevel bør man tænke over, hvordan man behandler dem, der skal gøre rent for en, om de er der samtidig eller ej.

Man kan jo godt lige tage det værste skrald selv og smide det derhen, hvor det skal være, så rengøringspersonalet kan tage sig af det.

På den måde letter det arbejdsprocessen for alle parter, og det gavner således begge veje rundt, hvis man sørger for at hjælpe hinanden.

Flere Nyheder